Rudersdal Kommune ønsker med en omfattende istandsættelse og modernisering af det fredede rådhus at sikre, at bygningerne også i fremtiden kan danne en smuk og funktionel ramme om kommunens rådhusfunktioner.

 

Projektet genskaber den oprindelige sammenhæng mellem rådhusets arkitektur, tekniske løsninger og design, som gjorde Arne Jacobsens og Flemming Lassens rådhus til et enestående arkitektonisk værk.

 

Sammenhængen mellem rådhusets oprindeligt meget gennemtænkte installationer og bygningernes fredningsværdier genskabes gennem retablering og udbygning af de oprindelige principper for ventilation og installationer, samtidig med at nutidige krav til energieffektivitet, indeklima og el/it-forsyning på en moderne arbejdsplads opfyldes.

Sted: Holte

Status: Fredet

Bygherre: Rudersdal Kommune

Totalrådgiver: Varmings Tegnestue

Ny Borgerservice: 2013

Installationer: 2014

Istandsættelse og modernisering: 2014-2018

Restaurering af naturstensfacade: 2015-2018

Varmings Tegnestue        Kronprinsessegade 8, 1306 København K        Telefon 33 11 22 13        mail@varmings-tegnestue.dk        www.varmings-tegnestue.dk        CVR 28 71 71 80