
FÆSTNINGENS MATERIALGÅRD
Restaurering af anlæggets fire bygninger og indretning til kontorer med fælles reception, kantine og møderum.
Sted: København K
Status: Fredet
Bygherre: Realdania Byg
Totalrådgiver: Varmings Tegnestue
Projekt: 2008-2011, 2012 og 2017
Ved restaureringen ønskedes det at genskabe forskelligheden mellem anlæggets bygninger- fra den rå karakter i det åbne magasinskur til den repræsentative karakter i forvalterboligen. Anlæggets fire bygningsvolumener indrettes til kontorer med fælles reception, kantine og møderum.
I projektet lægges vægt på at de oprindelige overflader og forskellige materialevalg i bygningstyperne fremdrages. Nye elementer og detaljer udføres i samme materialer og med en detaljeringsgrad som oprindeligt i bygningstypen, men i en nutidig form.
Realdania Byg har i samarbejde med Kulturstyrelsen og rådgivergruppen gennemført et energiprojekt, der opnår en reduktion af CO2-forbruget i anlægget, samtidig med at fredningen og bygningernes arkitektur re-spekteres. De energibesparende tiltag omfatter, i grove træk, bygningstætning, isolering og solafskærmning samt central styring af strømforbruget.







